FC Midtjylland har på transfervinduets sidste åbningsdag handlet kraftigt ind. Den tidligere FCK-profil og landsholdsspiller Martin Albrechtsen er klar til at tørne ud i midtjydernes midterforsvar.
- I Martin får vi en spiller, der kommer med erfaring fra både landsholdet og Premier League. Desuden er han i stand til at spille alle pladser i bagkæden, siger sportsdirektør Jens Ørgaard i en pressemeddelelse.
Forventningerne til den 29-årige forsvarsspiller er også store hos cheftræner Allan Kuhn.
- Han kommer fra et traditionsrigt fodboldmiljø, hvor man er vant til at levere. Vi får meget ud af Albrechtsen på og uden for banen, lyder det fra Kuhn.
FC Midtjylland har også skrevet kontrakt med Sønderjyske-profilen Ken Ilsø, der også har været inde omkring Morten Olsens landshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker