FC Midtjylland skal have ny bestyrelsesformand
Cliff Crown genopstiller ikke på generalforsamling og forlader dermed posten som bestyrelsesformand i FCM.
Cliff Crown er snart fortid som bestyrelsesformand i FC Midtjylland.
Englænderen genopstiller således ikke, når FCM senere i oktober afholder generalforsamling.
Det oplyser superligaklubben på sin hjemmeside torsdag.
Cliff Crown overtog rollen efter Rasmus Ankersen og har siddet på posten siden december 2021.
Samlet set har Crown siddet i klubbens bestyrelse i ti år.
Han har sideløbende arbejdet som bestyrelsesformand i Premier League-klubben Brentford.
Da Crown kom til heden, var den ejet af englænderen Matthew Benham.
Men i august sidste år købte den danske rigmand Anders Holch Povlsen aktiemajoriteten i klubben.
Få måneder senere blev Peter Sand ansat som fodbolddirektør, mens Svend Graversen trådte tilbage og fik en ny rolle med internationale opgaver.
Den kommende generalforsamling i FCM afholdes 28. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker