FC Midtjylland-spiller er blevet testet positiv for corona
Mikael Anderson kommer til at misse de kommende kampe for FC Midtjylland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland må klare sig uden midtbanespilleren Mikael Anderson i den kommende periode.
FC Midtjylland må klare sig uden midtbanespilleren Mikael Anderson i en periode, da han er blevet testet positiv for corona.
Anderson meldte afbud til onsdagens kamp i Champions League-kvalifikationen på grund af sygdom, og torsdag har han leveret en positiv coronatest, skriver klubben på sin hjemmeside.
Dansk-islændingen er nu isoleret, og klubben tager sine forbehold.
- Vi har iværksat skærpede tiltag for at undgå yderligere smitte. Resten af holdet blev testet negativ forud for Celtic-kampen og bliver testet igen inden lørdagens opgør mod Viborg FF i 3F Superliga.
- Dermed vil alle, der er på eller omkring holdet, have negative test, før de deltager i kamp, skriver FCM på sin hjemmeside.
FC Midtjylland er midt i et meget travlt kampprogram, hvor holdet spiller op til 13 kampe på halvanden måned frem til landskampspausen i slutningen af august.
Lørdag gælder det Viborg i Superligaen, og tirsdag gæster holdet PSV Eindhoven i Champions League-kvalifikationen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker