FC Midtjylland-trup er klar til at gå ned i løn
FC Midtjylland fører landets bedste række komfortabelt. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvis det bliver nødvendigt, er spillerne i FC Midtjylland med på at gå ned i løn for at hjælpe klubben.
FC Midtjyllands spillertrup er ligesom i andre superligaklubber indstillet på at gå ned i løn for at hjælpe deres arbejdsgiver under coronakrisen.
Det fortæller anfører Erik Sviatchenko til Tipsbladet.
Han er sammen med sine holdkammerater blevet enig med klubben om en aftale om lønnedgang, i tilfælde af det skulle blive nødvendigt. Spillerne er altså endnu ikke gået ned i løn, som det ellers er sket i FC København, Brøndby og AaB.
- Vi er nået frem til, at vi som spillere godt kan se alvoren af coronavirusset og derfor har sagt, at skulle de have brug for hjælp, er vi klar på at hjælpe til, siger Sviatchenko til Tipsbladet.
Han vil ikke oplyse, hvor meget spillerne har indvilget i at gå ned i løn, hvis det bliver aktuelt.
Superligaen har været sat på pause siden starten af marts. Divisionsforeningen, der driver ligaen, har meldt sig klar til igen at spille kampe fra slutningen af maj, men venter på grønt lys fra myndighederne.
FC Midtjylland fører landets bedste række komfortabelt med 12 point ned til FC København på andenpladsen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker