FC Midtjyllands kvinder er tilbage på førstepladsen
FC Midtjyllands kvinder kunne fredag aften tage førstepladsen tilbage i håndboldligaen, efter Randers HK havde haft den til låns i to dage. Det lykkedes for midtjyderne med en sejr på 26-22 over Skive.
Men det kom til at holde hårdt mod rækkens nummer syv. FC Midtjylland kom ellers godt fra start og kunne gå til pausen med en føring på 12-8.
Men Skive ydede bedre modstand fra starten af anden halvleg. Holdet reducerede til 20-21 med cirka 10 minutter tilbage og skabte ny spænding om udfaldet.
Men så steppede FC Midtjylland op og afgjorde kampen sikkert i slutfasen. Holdet har nu 21 point for 12 kampe, mens Randers HK har 20 point.
I hovedstaden var det tæt til det sidste, da København Håndbold spillede hjemme mod Team Tvis Holstebro. Efter 16-16 ved pausen hev københavnerne dog sejren hjem med 26-24.
Helt som ventet sejrede Esbjerg på egen bane mod ligaens agterlanterne Sønderjyske. Det blev på en sejr på 32-29 efter 15-11 ved pausen, men det resulterede ikke i et avancement for Esbjerg, der fortsat ligger på femtepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde