Et rystende usikkert midterforsvar og forkrampet offensivt spil betød, at FC København lørdag måtte lide et overraskende 0-2-nederlag til FC Nordsjælland.
FC Nordsjælland vandt lørdag en noget overraskende, men egentlig ganske fortjent 2-0-sejr over de forsvarende danske mestre fra FC København hjemme på Farum Park.
Mens FCK'erne tilsyneladende endnu ikke var helt klar, kunne hjemmeholdets Stephan Petersen efter bare fire minutter bringe sit hold i front. Petersen havde let spil over for det københavnske midterforsvar, og det skulle vise sig afgørende i sæsonens første SAS Liga-kamp.
Især udeholdets Mikael Antonsson så således skidt ud i store dele af kampen, hvor FCK på trods af et ellers massivt pres aldrig for alvor blev farlige foran Nenad Novakovic' mål.
Antonsson satte endnu engang sig selv i et negativt lys, da han midtvejs i første halvleg forsømte at følge med Martin Bernburg, som nemt gjorde det til 2-0 mod sine tidligere holdkammerater.
Efter pausen pressede københavnerne for alvor på, men det usædvanligt uskarpe mesterhold fik først i de sidste 10 minutter af kampen banket noget idé ind i det ellers så hektiske spil. Da var det bare for sent.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker