FC Nordsjælland forstærker offensiven med den 22-årige svensker Joe Sise, der skifter til Farum-klubben på en tre-årig kontrakt, oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Sise, der er af gambisk afstamning, kan både spille wing og i midterangriberposition, og han har de seneste tre år optrådt for Halmstad.
Sportschef i FC Nordsjælland Jan Laursen fortæller, at klubben i længere tid har forsøgt at sikre sig den høje angriber.
- Men konkurrencen fra større lande og klubber har været så hård, at det aldrig så helt realistisk ud.
- Men det er mit indtryk, at efter Joe lærte os at kende som mennesker og fodboldklub, så er interessen så småt blevet gengældt, og det er en stor glæde, når en så lang og grundig proces ender i et resultat, siger sportschef Jan Laursen.
Den nye nordsjællænder har spillet 58 kampe for Halmstad og scoret 11 mål.
Træner Kasper Hjulmand glæder sig til at få den nye mand i truppen, hvilket først sker om to uger, når Sise er kommet sig over en mindre operation.
- Vi tror på, at Joe har meget at byde ind med hos os i FC Nordsjælland, fordi han bringer nogle lidt andre kvaliteter og styrker ind end dem, truppen allerede har.
- Det er en fysisk meget stærk spiller med en god teknik, men allervigtigst er, at han er meget bevægelig, siger cheftræner Kasper Hjulmand.
Joe Sise står noteret for to kampe på det svenske U21-landshold.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned