FC Nordsjælland hiver sejren hjem i Aarhus
FC Nordsjælland sad på superligakampen i Aarhus. De danske mestre satte tryk på AGF det meste af søndagens dyst, men det holdt alligevel hårdt, inden 1-0 sejren var hjemme.
Der var nemlig langt mellem chancerne i det jyske.
Varmen satte sit præg på begivenhederne, og kampen kom aldrig helt op i omdrejninger. Men et kvarter før tid kunne Michael Parkhurst alligevel sende tre point ind på mestrenes konto.
Og sejren var svær at indvende noget imod. FC Nordsjælland sad nemlig på kampen fra første halvlegs første fløjt.
Enoch Adu styrede den defensive midtbane i suveræn stil, mens Mikkel Beckmann, Kasper Lorentzen og Joshua John satte pres på i offensiven. Men det kneb altså med at nå frem til store chancer.
Hos AGF styrede finnen Petri Pasanen forsvaret flot, og han lagde en række lange afleveringer op mod venstrekanten. Afleveringer, der førte til flere farlige situationer i omstillingsspillet.
Hjemmeholdet var bestemt ikke chanceløs, men det var alligevel let at se, hvilket hold der blev Danmarksmester i juli.
FC Nordsjælland kom gradvis tættere på i løbet af første halvleg, og Adu var tæt på at score på et langskud efter en halv times spil. Men en velspillende Steffen Rasmussen klarede flot i jydernes mål - med det yderste af fingerspidserne.
10 minutter senere havde AGF's Anders Kure en stor chance i den anden ende, men han kunne ikke ramme målet.
AGF kom meget bedre med i anden halvleg, hvor de i perioder fik lagt et pænt pres på FC Nordsjælland, som virkede lidt usikre i forsvaret, og til sidst brændte det på foran mestrenes mål.
FCN's forsvarsspillere var bestemt til at tale med, og flere gange lavede de dumme fejl, der kunne have kostet.
FC Nordsjælland har nu 11 point og er tre efter FC København på ligaens førsteplads, mens AGF har fem point i bunden. Og meget tyder på, at de to hold netop kan repræsentere top og bund i sæsonens Superliga.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde