FC Nordsjælland sælger forsvarsreserve til norsk klub
Benjamin Tiedemann Hansen (i midten), som her ses i duel tidligere på måneden mod FC København og Dame N' Doye, skifter fra FC Nordsjælland til norske Haugesund. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Lars Møller/Ritzau Scanpix
Benjamin Tiedemann Hansen rykker til Haugesund fra FCN, som har solgt forsvarsspilleren til den norske klub.
FC Nordsjælland har solgt forsvarsspilleren Benjamin Tiedemann Hansen til den norske fodboldklub Haugesund.
Sportschef for superligaholdet Carsten V. Jensen fortæller, at klubben ikke har ønsket at stå i vejen for spillerens udvikling.
- Benjamin er en ambitiøs ung mand og har den seneste tid rettet sigtet ind efter endnu mere spilletid, og det vil vi ikke stå i vejen for.
- Benjamin har i sin FCN tid været en vigtig figur både på og uden for banen og en spiller, man altid har kunnet regne med, når der skulle tages fat.
- Det er den slags ting, som vi værdsætter højt i FCN, og han vil altid have en stor stjerne i klubben for sin professionelle tilgang, siger Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
25-årige Benjamin Tiedemann Hansen skiftede til FCN tilbage i sommeren 2017 fra FC Fredericia, og nu står den så på fodbold i Norge.
- Først og fremmest er jeg glad for, at vi kom i top-6, så jeg fik sluttet min tid i FCN godt af. Ellers har jeg haft halvandet gode år i FCN, hvor den første sæson står klarest, siger han til klubbens hjemmeside.
I sidste sæson var Benjamin Tiedemann Hansen med til at vinde bronze, og han så sig selv som en vigtig brik på det hold.
- Jeg har lært utroligt meget, både af trænere, men bestemt også af dygtige spillere, som har været i udlandet og på landshold.
- Det har modnet mig som menneske, og disse ting vil jeg tage med videre. Nu skal jeg prøve noget nyt, og at få endnu mere spilletid er målet, siger Benjamin Tiedemann Hansen.
Han står noteret for 34 FCN-kampe, men i foråret er det dog kun blevet til to kampe som indskifter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet