FC Nordsjælland sender ghanesisk angriber til USA
Isaac Atanga nåede 55 superligakampe for FC Nordsjælland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Efter to et halvt år i FC Nordsjælland skifter Isaac Atanga med øjeblikkelig virkning til FC Cincinnati.
FC Nordsjælland må fremover klare sig uden den ghanesiske angriber Isaac Atanga.
Atanga skifter med omgående virkning til FC Cincinnati, som spiller i den bedste amerikanske liga, MLS.
Det oplyser FC Nordsjælland på klubbens hjemmeside.
Træner Flemming Pedersen giver Atanga pæne ord med på rejsen over Atlanten.
- Isaacs udvikling hos os har været fantastisk. Det var ikke tydeligt at se, at han ville blive superligaspiller i FCN for godt to år siden.
- Inden han kom til vores U19-hold, var vi bestemt ikke sikre på, at Isaac ville nå hele vejen, men hans evne til at selvtræne, til at lytte og til at blive bedre er imponerende, siger Flemming Pedersen.
Isaac Atanga kom for to et halvt år siden til FC Nordsjælland fra Right to Dream-akademiet i Ghana.
Han blev noteret for 55 superligakampe og 11 mål i den bedste danske fodboldrække.
- Jeg føler, det er et stort skridt for mig og min karriere at tage til USA og MLS, som jeg har hørt meget godt om fra andre ghanesere og tidligere elever fra Right to Dream, som allerede spiller derovre nu, siger Isaac Atanga.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker