Efter 12 år i udlandet vender Patrick Mtiliga nu hjem til dansk fodbold.
FC Nordsjælland har skrevet kontrakt med venstrebacken, som for et år siden var med det danske landshold til VM i Sydafrika - dog uden at komme på banen. Han spiller i de kommende to sæsoner for FCN i Superligaen.
- Patrick passer perfekt til vores måde at spille fodbold på. Vi har søgt efter at få noget erfaring og robusthed ind i truppen, for talentet har vi i FC Nordsjælland.
- Her vil Patrick komme til at gøre en stor forskel, for han har prøvet meget, og han vil give en masse også på træningsbanen. Så jeg ser det her som det perfekte match, siger cheftræner Kasper Hjulmand til klubbens hjemmeside.
30-årige Patrick Mtiliga startede karrieren i B93, hvorfra han som 18-årig blev hentet til Holland af Feyenoord, som dog sendte ham videre til satellitklubben Excelsior, hvor han spillede i fem år.
I 2006 gik turen til NAC Breda, inden Mtiliga i 2009 flyttede til Spanien og Primera Division, hvor arbejdsgiveren i to sæsoner hed Malaga.
Patrick Mtiliga har i alt spillet fem landskampe for Danmark. Den seneste var 0-0-træningskampen mod Tjekkiet i november sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker