FC Nordsjælland-spiller fortsætter karrieren i Bundesligaen
Jacob Steen Christensen nåede at spille 158 kampe for FC Nordsjælland. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jacob Steen Christensen, der har kontraktudløb i FC Nordsjælland, skal fremover spille for Köln i Tyskland.
Det står på bundesligafodbold efter sommerpausen for Jacob Steen Christensen.
Det skriver FC Nordsjælland, hvor Christensen har kontraktudløb ved udgangen af juni, på sin hjemmeside.
I en meddelelse, hvor superligaklubben siger farvel til midtbanespilleren, lyder det, at 21-årige Christensen netop har skrevet under på en kontrakt med FC Köln.
På den tyske klubs hjemmeside fremgår det, at kontrakten løber frem til sommeren 2026.
- Jeg ser virkelig frem til min tid hos FC Köln. Det bliver min første klub udenfor Danmark, og jeg glæder mig virkelig til Bundesligaen.
- Jeg kan godt lide Kölns passionerede måde at spille på, og jeg er sikker på, jeg kan udvikle mig her, siger Christensen på Kölns hjemmeside.
FC Nordsjælland meddelte for nylig, at han ville forlade klubben, når kontrakten udløber 30. juni, men først nu ligger det altså fast, hvad fremtiden byder på.
Jacob Steen Christensen har fået sin fodboldopdragelsen i FC Nordsjælland. I juli 2018 fik han debut på førsteholdet, og i alt er det blevet til 158 kampe for nordsjællænderne.
- Jeg kom som en ung dreng med en drøm om at spille superligafodbold i FC Nordsjælland, siger Christensen på FC Nordsjællands hjemmeside.
- Jeg føler, at jeg har fundet ud af, hvilken spiller jeg gerne vil være, og hvad der virkelig giver mig glæde ved at spille fodbold. Det føler jeg, jeg har fundet ud af her i Nordsjælland.
FC Köln sluttede i den netop overståede sæson på 11.-pladsen i Bundesligaen. I Köln bliver Jacob Steen Christensen blandt andre holdkammerat med danske Kristian Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker