FC Nordsjælland-træner husker nedtur under rekordstime
FC Nordsjællands cheftræner Flemming Pedersen i 3F Superligakampen mellem AaB og FC Nordsjælland på Aalborg Portland Park, søndag den 14. august 2022.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Nordsjælland er ubesejret i 14 kampe i streg i Superligaen. Stimen kommer kort tid efter lang sejrstørke.
FC Nordsjælland har ikke tabt i 14 superligakampe i træk. Klubben udbyggede nemlig den aktuelle klubrekord med søndagens målløse kamp i Aalborg.
Den tidligere rekord lød på 10 kampe i træk uden nederlag.
- Den rekord er vi alle sammen stolte over. Vi er også stolte over, at vi holdt fast i os selv, selv om vi sidste efterår havde 13 kampe uden sejr.
- Vi er klar over, at skal man op på toppen, skal man også have været nede at skrabe bunden. Rekorden er ikke noget, som vi har fokus på i det daglige. Der har vi mere fokus på vores spil, siger cheftræner Flemming Pedersen.
Som en del af stimen er sæsonens indledende fem kampe i Superligaen. Her har FC Nordsjælland vundet de første fire inden søndagens remis i Aalborg.
Dermed er nordsjællænderne på førstepladsen i tabellen med 13 point.
- Vi er kommet dertil, fordi vi holdt fast i vores spil i vores periode med modgang. I den periode, hvor vi skulle have nogle resultater, arbejdede vi stadig meget stringent med vores spil. Det er vores spil helt nede fra.
- Resultattavlen passer sig selv. Vi fokuserede på at blive bedre til at spille fodbold, og så skulle resultaterne nok komme, siger Flemming Pedersen.
I de 14 ubesejrede kampe har holdet scoret 21 mål og indkasseret 10 mål. Dermed har defensiven en stor rolle i præstationen.
- Vi har gjort det nemmere for os selv ved ikke at indkassere så mange mål, men vi skal stadig være kritiske over for den offensive del.
- Vi lærte sindssygt meget af kvalifikationsspillet. Det har vi taget med ind i den nye sæson. Vi er ubesejrede og har ikke lukket mål ind i åbent spil, siger forsvarsspiller og anfører, Kian Hansen.
Superligarekorden har FCK med 35 kampe i træk uden at tabe.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker