FC Nordsjælland tror på russisk sensation
Det kræver en overraskelse af de helt store, hvis de danske vicemestre, FC Nordsjælland, skal videre i Champions League-kvalifikationen onsdag aften.
Men når de undertippede spillere fra Farum går på banen mod Zenit St. Petersborg, bliver det i selskab med en sund tro på sensationen, som en udesejr over det russiske storhold vil være.
- Der er en stor portion optimisme inden kampen, fordi vi spillede en okay kamp, da vi mødte dem i Farum, siger midtbanespilleren Jens Stryger Larsen til fcn.tv.
- Vi blev ikke spillet ud af banen, og efter den kamp har vi stadig tro på, at vi kan levere et lille mirakel. Vi skal præstere på vores allerbedste, og det hele skal flaske sig, men alt kan jo ske, siger Stryger Larsen.
Zenit vandt med 1-0 i Farum i den første kamp, og derfor er en dansk sejr i returkampen et krav, hvis ikke Champions League-håbet skal punktere onsdag.
- Vi skal være stærke sammen, og vi tænker kun på, hvordan vi kommer til at fungere sammen, så vi kan angribe som en enhed, sagde træner Kasper Hjulmand på tirsdagens pressemøde i St. Petersborg.
Kampen spilles på Petrovsky Stadion i den russiske storby onsdag aften klokken 18 dansk tid.
Vinderen bliver belønnet med adgang til playoff-kampe om en plads i gruppespillet, mens taberen som trøstpræmie må spille om en billet til knapt så attraktive Europa League.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned