FC Nordsjælland ydmyger Horsens i udsat forårspremiere
Mikkel Damsgaard forlader FC Nordsjælland til sommer, men mandag aften viste han, at han på ingen måder allerede er mentalt væk fra Farum. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Lars Møller/Ritzau Scanpix
Med en hjemmesejr på 6-0 over AC Horsens spillede FC Nordsjælland sig mandag op på femtepladsen i Superligaen.
Med tre dages forsinkelse fik FC Nordsjælland onsdag aften en fantastisk start på forårssæsonen i 3F Superligaen, da det blev til en overbevisende 6-0-sejr over AC Horsens.
Opgøret skulle efter planen være spillet i søndags, men kraftig vind gjorde, at forårspremieren blev udskudt af sikkerhedsmæssige årsager, men onsdagens tilskuere på Right to Dream Park gik ikke forgæves.
FC Nordsjælland var kampen igennem AC Horsens overlegne og snuppede derfor fuldt fortjent de tre point. Dermed rykker Farum-klubben forbi Randers og AaB i tabellen og op på femtepladsen med 31 point.
Horsens er fortsat nummer 11 med 25 point efter 21 kampe.
I onsdagens opgør tog FCN taktstokken fra første fløjt, mens Horsens stod langt tilbage på banen og forsvarede.
Allerede efter ni minutter gav overtaget pote. FCN kombinerede sig flot igennem i venstre side, inden Isaac Atanga var først over en returbold fra Horsens-keeper Matej Delac og let prikkede bolden i nettet.
Størstedelen af spillet i første halvleg foregik på Horsens' banehalvdel, og efter 38 minutter gik det igen galt for gæsterne. Efter en fornem dribling fordoblede Mikkel Damsgaard føringen til 2-0.
Troede man, at FCN ville slippe gaspedalen efter pausen, tog man gevaldigt fejl.
I det 56. minut øgede Mikkel Rygaard til 3-0 på et straffespark, inden Mohammed Kudus otte minutter senere afsluttede et fremragende FCN-angreb og gjorde det til 4-0.
Med et kvarter igen scorede Oliver Antman til 5-0, men pinslerne var endnu ikke ovre for Horsens.
Fire minutter før tid scorede Malte Kiilerich nemlig i eget net, så FCN til sidst vandt med tenniscifrene 6-0.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet