FC Nordsjællands kvinder er klar til første pokalfinale
Fortuna Hjørring blev i weekenden kåret som dansk mester, men en finaleplads i pokalturneringen blev det ikke til. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
FC Nordsjælland er i pokalfinalen for første gang. Modstanderen i finalen er FC Thy-Thisted Q.
Onsdag aften spilles herrernes finale i landspokalturneringen i fodbold, men også hos kvinderne er der pokalbold på programmet.
Den første semifinale stod mellem de nykårede danske mestre fra Fortuna Hjørring og bronzevinderne fra FC Nordsjælland.
Det møde trak nordsjællænderne sig bedst ud af med en udesejr på 2-1 på to mål af Amalie Vangsgaard, og klubben fra Farum kan dermed glæde sig til sin første pokalfinale på kvindesiden.
I finalen venter FC Thy-Thisted Q, som senere vandt den anden semifinale.
Det er blot et år siden, at det satsende FC Nordsjælland-hold rykkede op i den bedste fodboldrække. Siden er det gået stærkt.
Det gjorde det også i onsdagens semifinale, hvor Amalie Vangsgaard bragte gæsterne på 1-0 efter bare tre minutter.
Nordjyderne svarede igen fem minutter efter pausen, da Sarah Holmgaard udlignede, men Vangsgaard ville have det sidste ord.
I det 72. minut scorede hun sit og holdets andet mål, og da Fortuna Hjørrings Caroline Møller kort efter blev udvist, blev det for alvor svært for værterne.
FC Nordsjælland hev sejren hjem og møder i finalen FC Thy-Thisted Q. Sidstnævnte spillede sig videre fra semifinalen med en sejr på 1-0 over KoldingQ. Rikke Dybdahl blev matchvinder.
Finalen spilles lørdag klokken 15.30 i Thisted.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker