FC Nordsjællands talentfabrik scorer topkarakter hos DBU
Det skorter ikke på hjemmeudviklede talenter i FC Nordsjællands trup, og det bliver klubben nu hædret for. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
FCN delte sidste år førstepladsen i DBU's licenssystem med FC København, men er nu alene på toppen.
FC Nordsjælland er den bedste fodboldklub i Danmark, når det kommer til talentarbejde.
Superligaklubben ligger i år alene i toppen af Dansk Boldspil-Unions (DBU) licenssystem, der er en rangering af klubbernes evne til at arbejde med og udvikle talenter. FCN har fået topkarakteren fem stjerner.
Det skriver DBU i en pressemeddelelse.
Når DBU giver fem stjerner, er det fordi, en klub er på "højeste internationale niveau".
- FC Nordsjælland skiller sig særligt ud på deres superligahold, hvor de har mange unge talenter med. De formår at skabe en stærk transition fra talentafdelingen til seniorfodbolden, siger Teddy Pedersen, formand for DBU's Talentudvalg, i pressemeddelelsen.
Profilerede navne som Mathias Jensen og Andreas Skov Olsen er nogle af de seneste eksempler på FCN-talenter, der bryder igennem og ender med at blive solgt til en større klub i udlandet.
Jensen tog i 2018 turen til spanske Celta Vigo, inden han sidste år blev solgt til engelske Brentford, hvor danske Thomas Frank er træner. Skov Olsen blev sidste sommer solgt til italienske Bologna.
- Vi glæder os naturligvis over anerkendelsen, da vi som klub lægger enormt meget energi og kærlighed i talentudviklingen, siger FCN-sportschef Jan Laursen på klubbens hjemmeside.
- Mange dygtige folk i trænerstaben og i og omkring akademiet og superligatruppen gør en imponerende indsats, og det er en dejlig anerkendelse at få, når man kan se, vi har forbedret og rykket os siden sidste år.
Her delte nordsjællænderne førstepladsen med FC København i DBU's licenssystem. Begge klubber havde 4,5 stjerner.
FCK må nu dele andenpladsen med FC Midtjylland og Brøndby, der ligesom hovedstadsklubben har 4,5 stjerner.
Til næste sæson er yderligere syv danske fodboldklubber blevet en del af licenssystemet, så der nu i alt er 47 klubber.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde