FC Porto tog første stik mod Napoli
To af favoritterne til Europa League-trofæet tørnede torsdag aften sammen i turneringens første 1/8-finaleopgør.
Hjemme på Estádio do Dragão sejrede portugisiske FC Porto, der vandt turneringen i 2011, med 1-0 over italienske Napoli, der havde kvalificeret sig til 1/8-finalerne på bekostning af Michaels Laudrups tidligere klub Swansea.
FC Portos colombianske Jackson Martinez scorede kampens eneste mål efter 57 minutters spil.
I Schweiz tog Basel imod østrigske Red Bull Salzburg, der imponerede stort i 1/16-finalen ved at slå Ajax med samlet 6-1.
Kampen var - modsat Salzburgs tidligere kampe - på det nærmeste blottet for højdepunkter, og de to holds målmænd behøvede næppe at gå i bad efter kampen. Det endte 0-0 efter en langgaber.
Spanske Valencia havde omvendt ingen problemer på udebane mod Ludogorets fra Bulgarien. Det endte 3-0 til spanierne, der endda fik den maliske midtbanespiller Seydou Keita udvist efter blot 24 minutters spil.
Antonio Barragan, Federico Cartabia og forsvarsspilleren Philippe Senderos scorede målene for Valencia.
Der er returopgør på torsdag den 20. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned