FC Roskilde bekræfter Kim Miltons afgang
Den tidligere topdommer Kim Miltons tid som direktør i FC Roskilde er endegyldigt forbi.
Det bekræfter 2. divisionsklubben i kølvandet på de seneste dages avisskriverier om, at Milton er blevet fyret i klubben.
Roskilde Avis skrev mandag, at parterne skilles som følge af samarbejdsvanskeligheder, men den officielle forklaring handler om, at pengene er blevet færre efter holdets nedrykning fra den næstbedste række sidste sommer.
- FC Roskilde takker Kim Milton for en meget stor personlig indsats og engagement under hans ansættelse i klubben.
- Ophøret af samarbejdet har været drøftet fordomsfrit mellem klubbens bestyrelse og Kim Milton, da nedrykningen til 2. division har betydet væsentlige ændrede økonomiske forudsætninger, skriver FC Roskilde i en pressemeddelelse.
Klubben afviser samtidig, at Kim Miltons aktuelle sygemelding har forbindelse til opsigelsen af samarbejdet.
Milton fratræder sin stilling med udgangen af november, men er allerede stoppet som direktør.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker