FC Roskilde interesseret i Bak og Mads Jensen

FC Roskildes kampprogram kunne man i cheftræner Martin Jungsgaards klumme læse, at FC Roskilde er ude efter Alliancens Andreas Bak og Mads Jensen. De betegnes som "FCR-emner".

- Det er for at give vores publikum en indsigt i, hvad vi leder efter, forklarer Martin Jungsgaard til Folketidende:
- Det er selvfølgelig ikke alle emner, der siger ja. Men både Andreas og Mads er interessante for os, også på grund af deres bopæl og fordi de har kontraktudløb til sommer. Jeg tror dog også, at Andreas er interessant for flere andre klubber, efter han er kommet i gang igen, forklarer Martin Jungsgaard.

De to Alliance-spillere undrer sig over udmeldingen. De har endnu ikke besluttet, hvor de skal spille næste sæson.
- Min agent har talt med Martin Jungsgaard en gang. Mere er der ikke i det, siger Andreas Bak, som ikke lyder som om Roskilde er hans førsteprioritet.

Mads Jensen er mere overrasket. Han har ingen agent og har ikke hørt fra FC Roskilde.
- Jeg har intet hørt fra Roskilde eller andre klubber, ikke engang Alliancen, siger Mads Jensen og fastslår:
- Jeg aner ikke, hvor jeg spiller henne efter sommerferien. Det er helt ærligt. Og det vil gøre ondt, hvis jeg skal spille andre steder end Alliancen.




Det kunne de to LFA-spillere læse i kampprogrammet til kampen mod Roskilde. Begge undrer sig.

Offentliggjort Sidst opdateret