FC Roskilde-keeper fik besked i bilen: Du skal til VM
Målmanden Frederik Schram i aktion for det islandske fodboldlandshold i en testkamp mod Peru i marts.
Foto: Scanpix/Steven Ryan
Scanpix/Steven Ryan
Den 23-årige målmand Frederik Schram spiller i den danske 1. division, men skal med Island til VM.
Humøret var højt hos FC Roskilde-keeper Frederik Schram, kort før han skulle til træning i den danske 1. divisionsklub fredag.
I bilen på vej til træningen tikkede der en sms-besked ind på islændingens telefon, og den var ikke til at tage fejl af.
Beskeden fortalte, at Frederik Schram var udtaget til Islands VM-trup, og målmanden kan derfor se frem til en sommer med VM-fodbold på den største scene i Rusland.
- Det er fantastisk og ikke til at forstå - helt overvældende. Det er svært at forstå, hvad det indebærer, selv om jeg jo godt ved, at jeg skal til VM, siger en glad Frederik Schram ifølge FC Roskildes hjemmeside.
Den 23-årige målmand er født i Danmark og har dansk far og islandsk mor.
Han var ungdomsspiller i OB, inden han via FC Vestsjælland kom til FC Roskilde i 2016.
- Jeg var omkring det islandske landshold, inden jeg kom til Roskilde, men det er tiden her, hvor jeg har taget større og flere skridt mod at blive en fast del af landsholdet, siger målmanden blandt andet.
Han bliver den første Roskilde-spiller i historien, der er udtaget til et VM i fodbold, hvor de øvrige målmænd er Hannes Halldorsson fra Randers FC og Alex Runarsson fra FC Nordsjælland.
Når sæsonen slutter i 1. division, så går turen til Island 30. maj, hvor to testkampe venter, inden truppen rejser til Rusland.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde