FC Vestsjælland henter Jan Kristiansen
Den tidligere Brøndby-spiller Jan Kristiansen fortsætter karrieren hos superligaoprykkeren FC Vestsjælland.
Slagelse-klubben har skrevet en kontrakt gældende for efterårssæsonen med den 31-årige midtbanespiller, der bliver tilknyttet klubben med øjeblikkelig virkning.
Kristiansens fem år lange aftale med Brøndby udløb med udgangen af juni, og han har siden holdt formen ved lige i Hvidovre, indtil en ny klub meldte sig med et jobtilbud.
Det er altså nu kommet fra FC Vestsjælland, hvor Kristiansen kender træner Ove Pedersen fra deres fælles tid i Esbjerg.
Jan Kristiansen er klubbens seneste rutinerede forstærkning i en sommerpause, hvor man også har hentet kendte superliganavne som Dennis Sørensen (Energie Cottbus) og Michael Lumb (Zenit St. Petersborg).
FC Vestsjælland indleder sin første sæson i den bedste række med en udekamp mod Jan Kristiansens gamle klub Brøndby på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde