FC Vestsjælland vinder knebent over Svendborg
Superligaholdet FC Vestsjælland er klar til fjerde runde i pokalturneringen efter smal sejr over Svendborg.
Svendborg fra 2. division vest var lige ved at indhente FC Vestsjællands tremålsføring i pokalturneringens tredje runde onsdag eftermiddag.
Superligaholdet fra Vestsjælland indledte kampen med en håndfuld reserver på banen, og det begyndte da også fint, da Marc Rochester bragte gæsterne foran 1-0 allerede efter tre minutter.
Dennis Sørensen øgede til 2-0 i første halvlegs sidste minut, og da den normale reservespiller Danni König øgede til 3-0 efter en times spil, så det godt ud for spillerne fra Superligaen.
Svendborgs Jonas Hansen bragte pludselig spænding tilbage i kampen, da han reducerede to gange inden for kampens sidste 10 minutter. Hans sidste scoring faldt dog først ganske kort før tid.
I en anden tidlig kamp i pokalturneringens tredje runde vandt Skovbakken fra 2. division vest hjemme med 4-2 over B1908 fra 2. division øst.
Greve, der topper Danmarksserien pulje 1, vandt hjemme 1-0 over B. 93 fra 2. division øst.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned