Füchse Berlin henter færøsk Lindberg-erstatning i Danmark
Hans Lindberg (med nummer 18) bliver fra næste sæson skiftet ud med færøske Hkun West av Teigum. (Arkivfoto). Foto: Andreas Gora/Ritzau Scanpix
Hákun West av Teigum skal erstatte Hans Lindberg i Füchse Berlins besætning på højre fløj.
Füchse Berlin vil ikke forlænge samarbejdet med Hans Lindberg, og nu har klubben skrevet kontrakt med den danske profils efterfølger på højre fløj.
På sin hjemmeside skriver den tyske hovedstadsklub, at den fra den kommende sommer får tilgang af Hákun West av Teigum, som lige nu tørner ud for Skanderborg Aarhus Håndbold.
Den 20-årige færing skal danne makkerpar med den 22-årige svensker Valter Chrintz på højre fløj, skriver Füchse Berlin.
- Jeg har fulgt ham længe, og jeg er imponeret af hans talent og hans tekniske evner som højrefløj, siger Stefan Kretschmar, der er sportslig ansvarlig i den tyske klub.
For omtrent en uge siden fortalte 41-årige Hans Lindberg selv, at Füchse Berlin ikke er interesseret i at forlænge kontrakten med ham.
Det er tilfældet, selv om den danske landsholdsspiller er topscorer for klubben i Bundesligaen. Hvad Hans Lindbergs fremtid byder på, melder historien endnu intet om.
Hákun West av Teigum har været i dansk håndbold, siden han var 16 år. Dengang blev han indlemmet i Skanderborgs talentarbejde og er siden brudt igennem på førsteholdet.
I denne sæson har han budt sig til med 27 scoringer i ligaen.
Han er en del af en gylden færøsk talentmasse, der de seneste par år er begyndt at vise sig på seniorniveau.
Han er naturligt nok en del af det færøske landshold, som båret af unge spillere har blandet sig i kampen om slutrundebilletter.
Et andet stort færøsk talent er Elias á Skipagøtu på 20 år. Han har gjort det så godt i svenske IK Sävehof, at han fra næste sommer skifter til THW Kiel.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker