FCK-anfører indrømmer: Det var ikke uheldigt
Lars Jacobsen er godt klar over, at 1-1 mod Juventus ikke kun var mere, end FC København kunne have håbet på i den første Champions League-gruppekamp.
Målt på spil og chancer var det heller ikke helt retfærdigt med en pointdeling, siger han til 3+.
- Jeg tror, at man kunne se, at det ikke var uheldigt. De havde mange chancer.
- Men vi havde en fantastisk målmand, der reddede os, og det skal vi også have, hvis vi skal have point mod de stærke hold, siger Jacobsen.
Han roser det københavnske publikum, der skabte en larmende kulisse og gav FCK'erne den nødvendige opbakning for et godt resultat.
- Det var fremragende. De vandt kampen i dag. Jeg kan ikke lovprise det nok, det, som de leverer i dag. Det var en fed oplevelse, siger backen.
Han ser nu frem til de kommende kampe i gruppen, specielt de to hjemmekampe mod Real Madrid og Galatasaray.
- Det betyder meget, at vi ikke får en røvfuld i første kamp. Men nu er der nok ikke nogen, der undervurderer os, når de kommer på besøg i Parken, siger Lars Jacobsen til tv-stationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde