Hjalte Nørregaard mener, at FC Københavns disciplin sikrede uafgjort på den besværlige kunststofgræsbane i Stabæk.
FC København producerede meget få chancer, da københavnerne med 0-0 hos Stabæk spillede sig videre til to play off-kampe om en plads i Champions League. Men den defensive organisation var på plads, og det var ifølge anfører Hjalte Nørregaard afgørende for resultatet.
- Vi spillede en rigtig god, disciplineret kamp, hvor vi kontrollerer det, med et lidt defensivt udgangspunkt. Vi står godt på banen, og lukker dem godt af, selvom de får et par enkelte chancer. Men det vil de altid få, siger Hjalte Nørregaard til Canal 9.
Midtbanespilleren glæder sig over det videre avancement på Telenor Arenas besværlige kunststofgræs.
- Det er dejligt. Det var det, vi kom efter, og vi leverede en god indsats på et uvant underlag. Man skal være utrolig pasningssikker, og bolden kommer noget hurtigere, end man er vant til, forklarer Nørregaard, der var enig i, at præstationen ikke var af Champions League-klasse:
- Nej, men vi møder sikkert heller ikke flere hold, der spiller på kunststofgræs.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned