FCK-anfører: Vi skyldte fans'ene en sejr
Det har været fire lange måneder, siden FC København sidst vandt en fodboldkamp. Og det kunne man godt mærke, da de danske mestre søndag vandt 4-1 i Viborg og dermed sikrede sig holdets første sejr i 13 superligakampe.
Ikke mindst delte spillere og træner Ståle Solbakken glæden med de mange medrejsende fans, der har lidt meget i den seneste tid.
- Fans'ene har haft mange sure busture, hvor det eneste lyspunkt måske har været, at de kunne få lidt bajere. Vi skylder dem stadig nogle bedre hjemture fra Jylland, men vi er glade for, at vi kunne give dem én i dag, siger FCK-anfører Lars Jacobsen.
Han understreger dog, at der skal meget mere til, før man er tilfredse i København.
- Vi er selvfølgelig glade for sejren, men det er jo ikke sådan, at vi kommer til at fejre det i en uge. Vi skal hurtigt op på hesten igen og tage det positive med, siger Lars Jacobsen.
Søndagens sejr var ekstra vigtig for træner Ståle Solbakken, fordi den kommende uge er superligafri på grund af landskampe.
- Jeg tror, det var meget vigtigt for os at vinde i dag. For nu skal spillerne med deres landshold, og vi har kun to-tre træningspas inden næste kamp.
- Så det er vigtigt, at vi har en god oplevelse i kroppen. Hvis ikke det var gået godt i dag, så ville vi alle have haft en dårlig tid frem til næste kamp, siger Ståle Solbakken.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned