FCK-angriber bekræfter skifte til Kasakhstan
Pieros Sotiriou bekræfter over for Ekstra Bladet, at han skifter til FC Astana i Kasakhstan.
Angriberen Pieros Sotiriou skifter til FC Astana i Kasakhstan.
Det siger Sotiriou til Ekstra Bladet.
Adspurgt hvorvidt han stopper i FCK, svarer han "ja" til avisen. Han bekræfter også, at det er Astana, der er destinationen for cypriotens transfer.
FCK-manager Ståle Solbakken siger til Eurosport, at det blot er formaliteter, der mangler, før Sotiriou kan kalde sig Astana-spiller.
At truppen bliver en angriber fattigere, vil kunne mærkes, mener nordmanden. Af rendyrkede angribere tæller truppen efter skiftet Dame N'Doye, Michael Santos, Mikkel Kaufmann og Jonas Wind, der fortsat er ude i et stykke tid.
- På den rigtig, rigtig korte bane kan der blive nogle problemer. Kaufmann skal køres ind, og Jonas Wind er stadig ikke helt klar. Om en fire-fem uger så er vi helt "home safe". Så ser det rigtig godt ud, siger han til Eurosport.
Den nu 27-årige Sotiriou har spillet i FCK siden sommeren 2017, hvor han kom til fra cypriotiske Apoel.
I indeværende sæson har han spillet 30 kampe på tværs af alle turneringer og scoret 13 mål.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned