FCK-angriber er ude to uger efter ansigtsoperation
FC Københavns Federico Santander scorede til 3-0 mod Club Brugge, efter han havde pådraget sig et brud på et kindben. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Federico Santander har været under kniven på grund af et brud på kindbenet. Han forventes klar om to uger.
FC København meddeler lørdag, at angriberen Federico Santander er blevet opereret i ansigtet på grund af et brud på et kindben, og at alt er forløbet planmæssigt
Federico Santanders skade var den eneste dårlige nyhed, efter FC København forleden havde knust Club Brugge med 4-0 i fodboldens Champions League.
Godt nok fik angriberen både scoret og fremtvunget et straffespark, men efterfølgende stod det klart, at Santander i forbindelse med straffesparket pådrog sig et brud på kindbenet.
Det skete, da han blev sparket i ansigtet, hvilket fik dommeren til at pege på pletten.
Nu skal den paraguayanske angriber komme sig oven på operationen, og han forventes at kunne deltage i træningen igen om to uger, skriver FCK på klubbens hjemmeside.
Dermed går Santander blandt andet glip af søndagens udekamp mod Viborg i Superligaen samt de to kommende landskampe for Paraguay.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker