FCK-angriber forventes tilbage på rekordtid
Andreas Cornelius var mandag tilbage på træningsbanen og forventes at være klar i løbet af september.
Det så slemt ud, da Andreas Cornelius brækkede anklen i foråret i en kamp i Silkeborg og dermed gik glip af U21 EM-slutrunden i fodbold.
Men meget tyder på, at angriberen vil være tilbage på banen hurtigere end forventet.
Mandag deltog Cornelius i FC Københavns træning, hvilket var første gang, siden han brækkede anklen i april måned.
Ifølge FCK-træner Ståle Solbakken kan angriberen allerede være kampklar i september.
- Det bliver før, vi oprindeligt havde regnet med. Der kommer en landskamppause i september, og når den er ovre, vil han være i spil, siger Solbakken til Ekstra Bladet.
- Corner er ekstremt mentalt stærk og har en smertetærskel, som andre kun kan drømme om.
- Han er lavet af granit. Det er kun tre og en halv måned siden, at benet stod ud til siden, så det er nærmest et mirakel, det han kan lave nu, siger Ståle Solbakken.
Hovedpersonen selv er også fuld af fortrøstning.
- Det lyder som en fin plan, og det er også det, vi har snakket om. Hvis det fortsætter, som det har gjort indtil videre, kan det sagtens være. Det er i hvert fald det, jeg håber på, men jeg skal selvfølgelig hele tiden lytte til kroppen, siger Andreas Cornelius til avisen.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker