FCK bekræfter Leicester-bud på Daniel Amartey
Midtbanespilleren fra Ghana er ønsket i Leicester, der har afleveret et bud til FC København.
Daniel Amartey kan være tabt for FC København.
Fodboldspilleren fra Ghana, der tidligere har været ombejlet af klubber uden for Danmark, kan få Premier League som næste destination, meddeler FCK.
- Der er dags dato konstateret rygter i markedet om, at FC København påtænker at sælge fodboldspilleren Daniel Amartey til den engelske klub Leicester City FC.
- FC København kan bekræfte, at der er modtaget et tilbud på Daniel Amartey fra Leicester City FC. Der pågår i øjeblikket forhandlinger mellem parterne, skriver FCK i en selskabsmeddelelse.
21-årige Daniel Amartey, der kom til FCK fra svenske Djurgården for halvandet år siden, kan både spille i forsvaret og på midtbanen.
I august sidste år bekræftede FCK, at klubben havde modtaget et bud på Amartey fra den franske storklub Olympique Marseille, og at parterne forhandlede.
Skiftet blev dog aldrig til noget.
Leicester ligger i øjeblikket på andenpladsen i Premier League med 43 point for 21 kampe, det samme antal point som Arsenal på førstepladsen.
Leicester har danske Kasper Schmeichel som fast mand i målet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde