FCK binder ombejlet angrebses til sommeren 2028
Det er indtil videre blevet til 16 scoringer for Orri Oskarsson i FCK-trøjen. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
FC København modtog tidligere i juli et bud på Orri Oskarsson, men har nu forlænget kontrakten med angriberen.
FC København har forlænget kontrakten med angrebsesset Orri Oskarsson, så de to parter nu har papir på hinanden til sommeren 2028.
Det skriver københavnerne på deres hjemmeside.
Forlængelsen kommer efter, at der tidligere i transfervinduet var bud fra udlandet på den islandske frontløber.
FCK meldte tidligere i juli ud, at klubben havde modtaget et bud på Oskarsson, men at der ikke pågik forhandlinger.
Nu har københavnerne altså i stedet underskrevet en kontraktforlængelse med islændingen.
- I disse transfertider er der mange spekulationer og skriverier, og mange har handlet om Orri, siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.
- Der er stor opmærksomhed omkring ham, og efterspørgslen er til at mærke. Derfor er vi utroligt glade for, at vi i samme periode bliver enige om, at Orris fremtid ligger i FCK.
Den 19-årige angriber er noteret for 50 kampe i FCK og har scoret 16 mål. Han kom til klubben fra Island i 2020.
- Jeg har det utroligt godt her i København, både i klubben og i byen, så jeg er meget glad for at forlænge min kontrakt, siger Orri Oskarsson.
- Det har været en stor drøm at spille fast, siden jeg kom til klubben i 2020, og jeg har mange flere ambitioner for min tid i FCK. Jeg har en ambition om at blive topscorer i Superligaen i den kommende sæson og være med til at sikre klubben det næste mesterskab.
FCK åbner den nye superligasæson mandag, hvor holdet på udebane møder Lyngby.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned