FCK-direktør: Stuttgart-ballade var planlagt
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
FC Københavns direktør Anders Hørsholt roser Københavns Politi dagen efter Europa League-opgøret mod VfB Stuttgart.
Inden kampen var der ingen ballade med de tyske fans, der blev fulgt tæt af politiet, og efter kampen er der kun registreret en enkelt episode med relation til fodboldkampen.
Til gengæld er Anders Hørsholt træt af, at der under kampen blev affyret fyrværkeri fra Stuttgart-tilhængernes afsnit i Parken. Og han er sikker på, at der ikke var tale om en spontan glædesreaktion.
- Vi kan konstatere, at det helt tydeligt var en planlagt aktion fra flere af de medrejsende tyske fans.
- De var aggressive over for vores stewards og sikkerhedspersonale, lige fra hele gruppen på godt 2000 tilskuere var samlet på deres afsnit, siger Hørsholt til klubbens hjemmeside.
Det undrer FCK-direktøren, at uromagerne blandt andet bestod af tilskuere, der har fået livsvarig karantæne fra Stuttgarts hjemmekampe, fordi de tidligere har lavet ballade.
- Og til det er der bare at sige, at hverken VfB Stuttgart, deres fankoordinatorer eller det tyske politi på noget tidspunkt mente, at der var optræk til noget som helst i forbindelse med kampen i Parken, siger Anders Hørsholt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde