FC København kom igen bagud i kampens start, da de tog imod oprykkerne fra HB Køge, men mestrene vendte hurtigt kampen og sejrede hele 7-1.
Et drømmehug af Emmanuel Ake efter knap seks minutter gav HB Køge en drømmestart mod FC København, der dog hurtigt fik styr på kampen og gav oprykkerne en sæk på hele 7-1 i Parken i anden runde af SAS Ligaen.
Det lignede ellers en gentagelse af premierekampen mod FC Nordsjælland, hvor FCK ligeledes kom bagud i kampens start, og selv om københavnerne hurtigt satte sig på kampen i Parken mod HB Køge, må det alligevel bekymre cheftræner Ståle Solbakken, at specielt forsvaret er så lidt klar fra start.
Efter det hurtige mål formåede HB Køge faktisk at spille sig frem til flere store chancer. Tættere på sensationen kom HB Køge dog ikke, da først FCK'erne vågnede op og satte gang i en kamp, der for alvor viste klasseforskellen på de to hold.
17 minutter inde i første halvleg udlignede Mathias "Zanka" Jørgensen for FCK, og så var der ellers åbnet for sluserne i HB Køges mål, hvor målmand Lars Bjerring måtte lide den tort at hente bolden ud af rusen hele syv gange.
FCK-målene blev sat ind af syv forskellige spillere, heriblandt de fire angribere Ailton Almeida, César Santin, Dane N'Doye og Morten Nordstrand.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker