OB har været suveræne på hjemmebane i 2009. Men efter 11 hjemmesejre i 11 kampe i SAS Ligaen måtte fynboerne nøjes med 1-1, da FC København var på besøg. OB's Johan Absalonsen og Njogu Demba-Nyrén havde hver en god mulighed for at afgøre opgøret mellem de to titelfavoritter, men begge afslutninger ramte træværket.
Johan Wiland fik chancen fra start i Jesper Christiansens skadesfravær, og den svenske målmand anbefalede sig ikke ligefrem til en fast startplads hos københavnerne. Svenskeren gik ved 1-1-scoringen kort før pausefløjt forkert ud til OB-topscorer Peter Utaka, der modtog en dyb aflevering og prikkede bolden under FCK-målmanden.
Udligningen var ganske fortjent. Gæsterne, der først efter en time fandt det aggressive spil frem, var ufortjent kommet foran på et straffespark, som blev fløjtet under OB-protester. Ailton Almeida driblede fra hjørneflaget, men blev hægtet af Anders Møller Christensen på kanten af straffesparkfeltet. Martin Vingaard omsatte sikkert fra ellevemeterpletten.
I overtiden kunne gæsterne fra København have sikret sig en lidt ufortjent sejr, da Dame N'Doye misbrugte en dobbeltchance på OB-keeper Roy Carroll, der dog stod godt i vejen.
OB har 15 point på en foreløbig tredjeplads i SAS Ligaen - to point efter topholdet fra AGF. FC København indtager femtepladsen med 12 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned