FCK-flop er et lægetjek fra retur til Norge
Christian Grindheims manglende succes i FC København får nu konsekvenser.
Den norske midtbanespiller er meget tæt på at blive lejet ud til Vålerenga i hjemlandet, meddeler FCK på klubbens hjemmeside. Han mangler endnu det obligatoriske lægetjek.
- Går det planmæssigt, tiltræder 29-årige Christian Grindheim med øjeblikkelig virkning i sin tidligere klub Vålerenga frem til foreløbig 30. juni, meddeler FCK.
Hos Vålerenga kommer Christian Grindheim blandt andre til at arbejde sammen med danske Michael Schjønberg, som er blevet tilknyttet trænerstaben omkring den nyansatte cheftræner, Kjetil Rekdal.
Christian Grindheim kom for halvandet år siden til FCK fra Heerenveen i Holland, da FCK solgte William Kvist til Stuttgart.
Han har foreløbig spillet 57 kampe for førerholdet i Superligaen, men var ikke stamspiller i efteråret.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet