FCK forlænger kontrakten med Rasmus Falk til 2027
Rasmus Falk (til venstre) har spillet 316 kampe for FCK, hvilket er tredjeflest i klubbens historie. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Rasmus Falk har forlænget sin kontrakt med FC København, så den nu glæder til sommeren 2027.
FC København har forlænget kontrakten med en af klubbens rutinerede profiler.
Midtbanekreatøren Rasmus Falk har forlænget sin kontrakt med klubben, så den løber til sommeren 2027.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
- Han er en erfaren klassespiller, som ikke bare individuelt, men også som en del af holdet, giver os kvalitet hver eneste gang, han er på banen, siger sportsdirektør Peter Christiansen.
Cheftræner Jacob Neestrup glæder sig ligeledes over, at den rutinerede midtbanespiller har valgt at forlænge sin kontrakt med klubben.
- For FCK er det vigtigt, at vi i fremtiden sikrer os at have et sundt miks af både erfarne og unge spillere, lyder det fra Neestrup.
- Rasmus kender om nogen præmissen for at repræsentere FCK, og vi ser ham som både en vigtig spiller og person i vores jagt efter at indfri vores sportslige ambitioner.
32-årige Falk kom til FCK i sommeren 2016, da hans kontrakt med OB udløb.
Undervejs er det blevet til 316 kampe for hovedstadsklubben. Det er tredjeflest i klubbens historie. Han har i FCK vundet fire meterskaber og to pokaltitler, ligesom han har været den del af tre Champions League-gruppespil.
- Jeg er stolt over, at klubben ser mig som en vigtig spiller også i et længere perspektiv, lyder det fra Falk.
- Jeg har følt mig hjemme i FCK siden den første dag, og jeg glæder mig altid til at møde ind i klubben og nyder, hver gang jeg går på banen i Parken.
Det er anden gang, at Rasmus Falk forlænger sin kontrakt i FCK. Senest skrev han i 2020 en kontrakt, der løb til sommeren 2025.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde