FCK forstår ikke favoritrolle mod engelsk mester
Thomas Delaney forstår ikke, at FCK er blevet udråbt til favorit i flere danske medier forud for returopgøret mod engelske Leicester i Champions League-gruppespillet. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
FCK-spillere undrer sig over, at de af danske medier er gjort til favorit i CL-kampen mod Leicester.
Forud for FC Københavns returopgør i Champions League-gruppespillet mod Leicester er det danske hold udnævnt som favorit i flere danske medier.
Det er til trods for, at det engelske mesterhold vandt det første opgør med 1-0, og favoritrollen kommer bag på FCK's anfører Thomas Delaney.
- For at være helt ærlig forstår jeg det ikke. Jeg har læst, at det vil være en skuffelse, hvis vi ikke vinder. Det er en meget ærgerlig holdning at have.
- Vi møder mestrene fra en af de stærkeste ligaer i verden, og vi spiller i lille Danmark, så det er ren utopi at gøre os til favoritter, siger Thomas Delaney.
Favoritrollen får FCK, efter at holdet spillede lige op med de engelske mestre i store dele af det første opgør, der blev spillet for to uger siden i Leicester.
Samtidig har holdet endnu ikke tabt i Superligaen i denne sæson.
- Vi har da muligheder. Det så vi jo i første kamp. Men jeg vil blankt benægte, at vi er favoritter.
- Jeg ser os som værende et stærkere kollektiv end dem, men spiller for spiller er de bedre end os. Det må vi erkende, og derfor skal vi spille klogt, siger Thomas Delaney.
Også William Kvist er overrasket over favoritrollen.
- Jeg tager det som en stor cadeau til os. Vi smiler lidt ad det og er mere realistiske. Men det er skønt for os at mærke, at et lille land som Danmark kan møde de engelske mestre og ligefrem være favoritter.
- Det tager vi gerne på os, og vi håber på en stor aften i Parken, siger han.
Højrebacken Peter Ankersen vil ikke snakke om en egentlig favorit, men ser begge hold som meget lige.
- Jeg synes, det er en 50/50-kamp. Vi ved, hvor stærke vi er på vores hjemmebane. Jeg ser det som en meget lige kamp, som bliver afgjort af små marginaler, siger han.
FCK ligger aktuelt på en andenplads i gruppe G i Champions League-gruppespillet med fire point. Det samme har Porto på tredjepladsen, mens Club Brugge har nul point som nummer fire.
Leicester fører gruppen med ni point.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde