FCK har Dame N'Doye klar til sølvkamp mod FCN
Dame N'Doye er med i truppen til FCK Københavns kamp mod FC Nordsjælland. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dame N'Doye er udtaget til FC Københavns trup, der søndag jagter sølv hjemme mod FC Nordsjælland.
FC København kan søndag sikre andenpladsen i Superligaen og dermed kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson.
Det vil være en kendsgerning, hvis FCK i Parken besejrer FC Nordsjælland.
Og den detroniserede danmarksmester har fået angriberen Dame N'Doye klar til den vitale sidste runde i mesterskabsspillet.
Således er senegaleseren udtaget til truppen af træner Ståle Solbakken.
Den 35-årige N'Doye spillede 81 minutter mod AGF 5. juli, men har ellers ikke været i aktion siden udekampen mod Celtic 27. februar.
Derimod må FCK undvære Rasmus Falk, der afsoner karantæne, og Viktor Fischer, Ragnar Sigurdsson og Michael Santos, som er skadede.
Efter en skidt periode med seks kampe i træk uden sejr i slutspillet vandt FCK torsdag med 1-0 ude over AaB.
Da AGF dagen havde måttet nøjes med uafgjort mod FCN, overtog FCK andenpladsen efter det suveræne mesterhold fra FC Midtjylland.
Inden sidste runde har FCK 65 point, hvilket er et point mere end AGF, der i sidste runde tager imod Brøndby.
De tre kampe i sidste runde begynder alle søndag klokken 19.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker