FCK har stort millionunderskud i første kvartal
Parken Sport & Entertainment havde et underskud på 25 millioner kroner i første kvartal af 2019.
Parken Sport & Entertainment - selskabet bag FC København - havde et underskud på 25,1 millioner kroner i første kvartal af 2019.
Det fremgår af en meddelelse til Fondsbørsen mandag.
Den samlede omsætning lød på 131,8 millioner kroner mod 167,3 i 2018. Sidste år havde selskabet et overskud på 6,5 millioner kroner i samme kvartal.
Den negative udvikling skyldes primært Lalandia, FC København og stadion, lyder det i meddelelsen.
På den sportslige front i FCK er årsagen til tilbagegangen, at klubben sidste år fortsat deltog i Europa League, hvor Atlético Madrid var modstanderen.
Derudover havde klubben i 2018 bedre resultat i sine transferaktiviteter, der udgjorde minus 0,5 millioner kroner mod et plus på 15,9 millioner sidste år.
Parken Sport & Entertainment A/S fastholder forventningerne for 2019 og forventer en omsætning på mellem 800 og 850 millioner kroner og et resultat før skat på mellem 45 og 60 millioner.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde