FCK har været i Champions League fire gange

Offentliggjort Sidst opdateret

FC København har fire gange spillet med i gruppespillet i Champions League. Tirsdag aften venter den første af to kampe mod tyrkiske Trabzonspor om en plads i årets gruppespil.

Sådan er det gået for FCK i europæiske turneringer, siden klubben for første gang kom i et gruppespil i efteråret 2006:

* 2021/2022: Conference League - førsteplads i gruppen. Tabte til PSV Eindhoven i ottendedelsfinalen.

* 2020/21: Misser gruppespil for anden gang i 15 sæsoner efter nederlag til kroatiske Rijeka.

* 2019/20: Europa League - andenplads i gruppen. I 16.-delsfinalen blev Celtic slået, og i ottendedelsfinalen blev Basaksehir nedlagt, mens Manchester United blev endestationen i kvartfinalen.

* 2018/19: Europa League - sidsteplads i gruppen.

* 2017/18: Europa League - andenplads i gruppen. Tabte til Atlético Madrid i 16.-delsfinalen.

* 2016/17: Champions League - tredjeplads resulterede i en plads i Europa League. I 16.-delsfinalen blev Ludogorets slået, men Ajax stod i vejen i ottendedelsfinalen.

* 2015/16: Misser gruppespil for første gang i ti år efter nederlag til tjekkiske Jablonec.

* 2014/15: Europa League - sidsteplads i gruppen.

* 2013/14: Champions League - sidsteplads i gruppen.

* 2012/ 13: Europa League - tredjeplads i gruppen.

* 2011/12: Europa League - tredjeplads i gruppen.

* 2010/11: Champions League - andenplads i gruppen. Tabte til Chelsea i ottendedelsfinalen.

* 2009/10: Europa League - andenplads i gruppen. Tabte til Marseille i 16.-delsfinalen.

* 2008/09: Uefa Cup - tredjeplads i gruppen. Tabte til Manchester City i 16.-delsfinalen.

* 2007/08: Uefa Cup - fjerdeplads i gruppen.

* 2006/07: Champions League - sidsteplads i gruppen.

Kilder: fck.dk og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.