FCK-helt: Alle var villige til at dø på banen
Mathew Ryan stod en forrygende kamp for FCK i Trabzon. Foto: Francisco Seco/Ritzau Scanpix
Mathew Ryan og Davit Khocholava beundrer det hårde slid, som FCK-spillerne lagde i nullerten mod Trabzonspor.
FCK-målmand Mathew Ryan roser sine holdkammerater for den ihærdige arbejdsindsats, de leverede på banen, da den danske mesterklub onsdag aften kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet ved at spille 0-0 ude mod Trabzonspor. Dermed avancerer FCK med samlet 2-1.
- Alle leverede en stærk indsats, de var villige til at dø ude på banen for at få det resultat, vi havde brug for. Det er en fantastisk følelse, det er det, fodbold handler om, siger Mathew Ryan til TV3+.
Han havde selv en stor andel i, at FCK kom ud af dobbeltopgøret med en samlet sejr.
I sidste uge havde han flere store redninger i København, og onsdag aften reddede han en friløber i kampens sjette minut. I anden halvleg lavede han en imponerende refleksredning på en afrettet afslutning.
Den australske keeper kom til FCK for to uger siden.
- Jeg nyder at være i FCK indtil videre. Alle i klubben har gjort alt for, at jeg skal falde til så hurtigt som muligt, og jeg gør alt for at hjælpe holdet så meget som muligt, så vi kan få succes, siger FCK-helten.
Forsvarsspilleren Davit Khocholava mener ligeledes, at FCK'erne ydede en kraftanstrengelse på det varme og intense stadion i Tyrkiet.
- Jeg er meget, meget træt og glad. Det var 90 minutters hård fight, og vi kæmpede, som var det for vores liv, siger Khocholava til TV3+.
Anfører Carlos Zeca betegner opgøret som "en meget svær kamp i en skør atmosfære".
Der trækkes lod til Champions League-gruppespillet torsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker