FC København har hentet manden, der skal erstatte Atiba Hutchinson på midtbanen efter canadierens skifte til PSV Eindhoven. Det bliver brasilianeren Claudemir Domingues de Souza, også bare kaldet Claudemir.
Det danske mesterhold henter den 22-årige brasilianer i hollandske Vitesse Arnhem, hvor han har været fast mand på den centrale midtbane. Han har underskrevet en kontrakt af fem års varighed.
- Vi får en løbestærk, fodboldintelligent og pasningsstærk tovejsspiller til klubben, og det er præcis de kvaliteter, vi har søgt.
- Til trods for sin unge alder har Claudemir allerede to hele sæsoner i benene fra den hollandske liga. Netop det faktum, at han i sin periode i Vitesse altid er først på holdkortet, fortæller lidt om den stabilitet, som han allerede har i sit spil, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen til FCK's hjemmeside.
Claudemir glæder sig til at begynde i den danske mesterklub.
- FCK er altid med, hvor det er sjovt i såvel den danske liga som i de europæiske turneringer, og jeg vil arbejde hårdt for holdet, så vi fremover forhåbentlig også kan vinde titler og skabe gode europæiske resultater, siger Claudemir.
FCK hentede fredag den islandske forsvarsspiller Sölvi Ottesen i Sønderjyske, og tidligere i sommerpausen har klubben skrevet under med målvogter Kim Christensen, der skifter fra IFK Göteborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde