FC København har i Bryan Oviedo fundet fremtidens afløser for venstre backen Oscar Wendt. Københavnerne har således hentet den 19-årige spiller i Deportivo Saprissa på en treårig aftale.
- Oviedo er et stort backtalent, og vi har store forventninger til ham, men
vi vil naturligvis først og fremmest give Bryan al den støtte, hjælp og tid,
han har brug for, til at integrere sig i truppen, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen i en pressemeddelelse.
FC København har længe været på udkig efter en venstre back og blev opmærksom på Oviedo ved U/20-VM i efteråret.
- Han er siden hen blevet vores klare førsteprioritet, også foran langt mere etablerede skandinaviske spillere. Vi har med Bryan Oviedo tilført truppen en spiller med et rigtig stort udviklingspotentiale, fastslår Carsten V. Jensen og nævner, at den nytiltrådte spiller netop har fået landsholdsdebut i en kamp mod Argentina.
Bryan Oviedo fornemmer, at han er ankommet til en storklub. Han håber dog hurtigt, at han kan gøre sig gældende.
- Jeg forventer en masse hårdt arbejde i den kommende tid, men jeg føler også at jeg allerede nu kan bidrage med meget til truppen, siger Bryan Oviedo.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde