FCK henter tidligere United-spiller i Uruguay
Guillermo Varela (th.) spillede to kampe for Uruguay under VM i Rusland. Her er han i kamp mod Saudi-Arabien under en VM-gruppekamp i sommeren 2018. Foto: Pascal Guyot/Ritzau Scanpix
Pascal Guyot/Ritzau Scanpix
Den 25-årige back Guillermo Varela har underskrevet en kontrakt med FCK, der løber frem til sommeren 2023.
Den tidligere Manchester United-spiller Guillermo Varela skifter til FC København.
Det meddeler den danske klub torsdag på sin hjemmeside.
Den 25-årige back skifter fra klubben Penarol i Uruguay, og han har kontrakt med FCK frem til sommeren 2023.
- FCK er en markant klub i Europa. Den er altid med i de europæiske gruppespil og konkurrerer også om at være med i Champions League. Det er en klub med flotte resultater og store ambitioner.
- Jeg har haft rigtig gode samtaler med klubbens repræsentanter, der er rejst til Uruguay for at mødes med mig, og jeg er overbevist om, at det for mig er en god klub, hvor jeg kan udvikle mig yderligere som spiller, citeres Varela for på FCK's hjemmeside.
Klubskiftet har været ventet i noget tid, efter at blandt andre B.T. begyndte at skrive om det i detaljer, efter at det sydamerikanske medie Telemundo, først beskrev interessen mellem parterne.
Guillermo Varela indledte karrieren i Penarol i hjemlandet og kom til Manchester United som ung spiller i 2013.
Han opnåede fire ligakampe i den engelske storklub og har efterfølgende været lejet ud til tyske Eintracht Frankfurt samt spanske Castilla, da franske Zinedine Zidane var ansvarlig for Castilla, som er Real Madrids andethold.
I 2017 returnerede Varela til Penarol, og han deltog ved VM i Rusland i sommer, hvor han spillede de to første kampe for Uruguay.
Varela er højreback, og selv om han har været i blandt andet Manchester United, så er det en motiveret uruguayansk landsholdsspiller, der tiltræder i FCK.
- Jeg kommer med stor ydmyghed til klubben, og jeg ved, at jeg ikke kan leve på mine tidligere klubber. Jeg skal bevise, at jeg er god nok, og det er jeg meget motiveret for, siger Guillermo Varela.
Backen har også spillet med i Copa Libertadores med Penarol, og han er noteret for fem A-landskampe i Uruguay.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde