Der er ikke plads til mange smuttere, hvis man som tophold skal holde trit med SAS Ligaens førerhold OB. Derfor kan FC København prise sig lykkelig for Atiba Hutchinson og Dame N'Doyes scoringer, som sikrede FCK en 2-0-sejr hjemme over FC Midtjylland.
Hutchinson afdriblede let og elegant den tidligere FCK'er Martin Albrechtsen og bragte FC København foran efter blot fem minutter.
Det var lidt af en chokstart for FC Midtjylland, som skulle bruge lidt tid for at spille sig frem til en oplagt målchance. Men da den kom, var det et under, at bolden ikke gik ind. Kim Christensen ramte indersiden af stolpen, og bolden formåede derefter at snige sig langs målstregen bag FCK-keeper Johan Wiland og ud til målspark.
FCK kunne også ramme stolpen, hvilket William Kvist gjorde kort efter. Først i slutminutterne viste N'Doye skarphed, da han afgjorde kampen definitivt. I første halvleg havde senegaleseren misbrugt en gigantchance. Og FCK må trods sejren græmme sig over den manglende evne til at lukke kampen tidligt, for der var chancer nok til det.
Flere af FCK-spillerne virkede lidt trætte og overlod i lange perioder initiativet til FCM. Især Jesper Grønkjær havde en skidt dag, hvilket størstedelen af de 13.927 tilskuere markerede ved at råbe på Libor Sionko efter en af Grønkjærs mange fejlafleveringer.
FCK rykker med sejren op på andenpladsen og har kun et point op til OB på førstepladsen. Fynboerne kan dog trække fra igen mandag, hvor oprykkerne HB Køge skal en tur til Odense.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker