FCK i en ny rolle

Det danske mesterhold er blot én modstander fra Champions League.

Offentliggjort Sidst opdateret

FC København er kun en enkelt modstander fra Champions League. Det har klubben prøvet flere gange før, men det er noget helt nyt, at københavnerne er favoritter.

Et nyt seedningssystem betyder, at modstanderen i den altafgørende playoff-kamp ikke har Lazios, Ajax' eller Benficas styrke og genkendelighed, men hedder Apoel FC og kommer fra lilleputnationen Cypern.

FCK-træner Ståle Solbakken benyttede sig af den konfrontatoriske stil dagen før det første opgør i Parken mod Apoel.

- Når FCK spiller i Europa, spiller vi for hele Danmark. Så vil det være en fordel, hvis spillerne slipper for at høre, at det skulle være en fiasko, hvis de ikke går videre. De seneste fire år har FCK spillet 40 internationale kampe efter 1. september - det kunne man godt anerkende, og det pisser mig af, at det ikke sker, sagde Solbakken.