FCK indleder pokalforsvar i aarhusiansk forstad
FC Københavns spillere ses her efter pokalfinalesejren over AaB i maj. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
IF Lyseng fra Højbjerg skal møde FC København i tredje runde af pokalturneringen.
FC København kommer på en overkommelig opgave, når holdet indleder sit titelforsvar i pokalturneringen.
Københavnerne indtræder i tredje runde af turneringen, og her bliver modstanderen IF Lyseng fra 3. division.
Opgøret bliver spillet i Aarhus-forstaden Højbjerg i slutningen af september.
Lodtrækningen fandt sted, efter at Silkeborg IF som det sidste hold tirsdag aften havde sikret sig adgang til tredje runde.
På forhånd dikterede reglerne, at superligaklubberne ikke kunne trække hinanden. Det kan de første i næste runde.
Lodtrækningen gav også det resultat, at FC Midtjylland og AGF skal på lange køreture til Næstved og Nykøbing Falster, mens Brøndby kan tage en kort tur til Gentofte for at møde HIK.
Her er et overblik over alle 16.-delsfinalerne:
* Viby IF - Hvidovre IF.
* Thisted FC - Silkeborg IF.
* TST Fodbold - Vejle Boldklub.
* Esbjerg fB - Viborg FF.
* HB Køge - Lyngby Boldklub.
* Hobro IK - OB.
* Næstved Boldklub - FC Midtjylland.
* Nykøbing FC - AGF.
* B93 - Randers FC.
* HIK - Brøndby IF.
* IF Lyseng - FC København.
* Kolding IF - FC Nordsjælland.
* FA 2000 - AB.
* Aarhus Fremad - FC Helsingør.
* AaB - FC Fredericia.
* Vanløse IF - Ishøj IF.
Kampene skal spilles i perioden 26.-28. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker