FCK inviterer børn til europæisk kamp på lukket tribune
FC Københavns fans' brug af pyroteknik mod Dortmund og manglende sikkerhed betød lukning af stemningstribunen i næste europæiske kamp og en bøde på knap 600.000 kroner. Men tribunen kommer alligevel ikke til at stå tom. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Trods Uefas straf må FC København have tilskuere på sin stemningstribune i næste europæiske kamp.
FC København kommer alligevel til at have tilskuere på sin B-tribune, hvor FCK's fanfraktion Sektion 12 normalt holder til, i sin næste europæiske kamp.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) beordrede i december ellers tribunen lukket i FCK's næste europæiske kamp som straf for brug af pyroteknik og manglede sikkerhed i en Champions League-kamp mod Dortmund.
- Dog giver Uefas disciplinære bestemmelser mulighed for at bruge den lukkede tribune alligevel ved at invitere børn op til 14 år og deres forældre til kampen uden beregning, skriver FCK.
Klubben inviterer derfor børn fra sine moderklubber og abonnenter på familietribunen til kamp på B-tribunen, når det går løs i Champions League-kvalifikationen 2. august.
Her venter enten irske Shamrock Rovers eller islandske Breidablik i anden runde af kvalifikationen. Breidablik vandt det første opgør i Irland 1-0.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned