FCK jagter førsteplads og gulerod: Der er kæmpe forskel
- Vi er slet ikke i mål endnu, men det ser godt ud. Vi prøver at vinde alt, hvad vi går ind til, og førstepladsen er vores fokus, siger FCK's Nicolai Boilesen (tv.) efter 3-1-sejren over Lincoln Red Imps. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En førsteplads i Conference League giver direkte adgang til ottendedelsfinalerne. FCK har lagt godt fra land.
Normalt er en plads blandt de to bedste hold det ultimative mål i et europæisk gruppespil.
Men fra denne sæson giver førstepladsen i Europa League og Conference League gruppevinderen direkte adgang til ottendedelsfinalerne, og det er FC Københavns helt store mål i Conference League-gruppen.
Som toer i en gruppe skal et hold nemlig først igennem to knockoutkampe for at ende i ottendedelsfinalerne.
- Der er kæmpe forskel. Der er forskel på, om du skal ud og spille to ekstra kampe, eller om du er direkte videre, siger FCK-spilleren Nicolai Boilesen på pressemødet efter 3-1-sejren over Lincoln Red Imps fra Gibraltar.
- Så vidt jeg husker, er det treeren fra Europa League-grupperne, man møder, og der er mange dygtige hold i Europa League. Det vil være et dygtigt hold, uanset hvem vi skal møde, når vi forhåbentlig går videre.
- Selvfølgelig går vi benhårdt efter førstepladsen. I første omgang handler det om at gå videre fra gruppen, og jeg synes, vi har fået et godt afsæt, siger han.
Trods en forskrækkelse i første halvleg lykkedes det FCK at tage tre point og leve op til favoritværdigheden hjemme mod Lincoln Red Imps torsdag aften.
Efter premieresejren over Slovan Bratislava har FCK seks point for to kampe. Der er to point ned til græske Paok, mens Bratislava og Lincoln er henholdsvis fem og seks point efter.
- Vi er slet ikke i mål endnu, men det ser godt ud. Vi prøver at vinde alt, hvad vi går ind til, og førstepladsen er vores fokus.
- Så det var dejligt, at der var nogle, der spillede uafgjort i dag. Det har gjort chancerne en del større, siger Boilesen med henvisning til 1-1-kampen mellem Paok og Slovan Bratislava.
FC Københavns næste opgave i Conference League er hjemmekampen mod Paok om tre uger.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker